Hvor længe holder tape extensions? Sådan får du dem til at holde længere

Tape extensions sidder i 6–8 uger, før fæsterne skal flyttes op. Selve håret holder meget længere: Med den rette pleje kan du bruge de samme baner i op til 6 måneder, fordi de kan tages ud og sættes i igen med ny tape. Her gennemgår vi, hvad der påvirker holdbarheden, hvordan du ser, at det er tid til at flytte dem op, og hvordan du får håret til at holde så længe som muligt.

To forskellige ting: fæstet og håret

Når man spørger, hvor længe tape extensions holder, mener man ofte to forskellige ting:

Hvor længe? Hvorfor?
Fæstet (tapen) 6–8 uger Dit eget hår vokser, og fæsterne kommer længere væk fra hovedbunden.
Håret (banerne) Op til 6 måneder Ægte hår slides af vask, varme og børstning, præcis som dit eget.

Det betyder, at du i løbet af et halvt år flytter det samme hår op cirka 2–3 gange, med ny tape hver gang.

Hvad påvirker, hvor længe håret holder?

  • Hårkvaliteten. Tangled Tape Extensions er 100 % ægte Double Drawn Remy-hår. Alle hårstrå ligger i samme retning med intakt yderste lag, og derfor filtrer håret mindre og holder længere end billigere kvaliteter.
  • Vask og produkter. Stærke sulfater udtørrer håret, og balsam eller olie på fæsterne opløser tapen.
  • Varme. Glattejern og krøllejern uden varmebeskyttelse eller over 210 °C gør håret tørt og skrøbeligt.
  • Klor, saltvand og sol. Alt dette udtørrer håret, især lyse nuancer.
  • Hvordan du sover. Friktion mod puden giver filtre ved fæsterne.

Sådan ser du, at det er tid til at flytte fæsterne op

  • Fæsterne sidder 2–3 cm fra hovedbunden i stedet for et par millimeter.
  • Der kommer filtre ved fæsterne, hvor dit eget udvoksede hår og extensions mødes.
  • Fæsterne er lettere at se, når du sætter håret op.
  • Der er gået 6–8 uger, siden du satte håret i.

Vent ikke for længe. Jo længere fæsterne hænger, jo mere trækker de i dit eget hår, og jo lettere filtrer det.

Sådan flytter du tape extensions op

  1. Opløs tapen med en remover beregnet til tape extensions, og træk fæsterne forsigtigt fra hinanden. Træk dem aldrig af. Se trin for trin i guiden sådan fjerner du tape extensions.
  2. Fjern taperester fra håret, og børst dit eget hår igennem ved hovedbunden.
  3. Sæt ny tape på banerne.
  4. Vask håret med shampoo uden balsam, og sæt banerne i igen. Se trin for trin i guiden sådan sætter du tape extensions i selv.

Sådan får du håret til at holde længere

  • Vask 2–3 gange om ugen med en mild shampoo uden stærke sulfater, fx vores Strengthening Hair Bars.
  • Kom kun balsam og olie i længderne, aldrig på fæsterne.
  • Børst fra spidserne og opad, og hold om håret ved fæsterne.
  • Brug altid varmebeskyttelse, og hold dig under 210 °C.
  • Flet håret løst, når du sover, og gå aldrig i seng med vådt hår.
  • Sæt håret op, og brug badehette i pool og hav, og skyl håret lige bagefter.

Læs mere i guiden sådan vasker du hair extensions.

Hvor længe holder tape sammenlignet med andre metoder?

Tape er en af de metoder, der holder længst mellem behandlingerne, samtidig med at du kan passe den selv. Keratin sidder oftest længere mellem besøgene, men skal sættes i og fjernes af en frisør, og clip-in tager du af hver aften. En sammenligning af alle metoder med priser finder du i guiden hair extensions – priser og metoder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe holder tape extensions?

Fæsterne sidder i 6–8 uger. Håret kan genbruges og holder op til 6 måneder med den rette pleje.

Kan man genbruge tape extensions?

Ja. Løsn fæsterne med remover, fjern taperesterne, og sæt ny tape på. De samme baner kan sættes i 2–3 gange.

Hvorfor slipper tapen?

Oftest fordi der er kommet balsam, olie eller stylingprodukter på fæstet, fordi der er taget for meget eget hår med i fæstet, eller fordi håret er blevet vasket inden for 24–48 timer efter isætning.

Kan jeg bade og gå i sauna med tape extensions?

Ja, men sæt håret op, skyl det efter pool og hav, og undgå lang tid i en varm sauna. Varme og fugt kan blødgøre tapen.

Hvor mange pakker skal jeg bruge?

1 pakke til følde, 2 til tyndt hår, 3 til mellemtykt og 4 til tykt hår. Er du i tvivl, så send et billede via kontakt os.

Se Tangled Tape Extensions – 100 % ægte Double Drawn Remy-hår, 50 cm, udviklet af frisører.