Messy bun med hår – sådan laver du en fyldig messy bun på under et minut
En messy bun skal se ubesværet ud, men mange kæmper med at få den fyldig nok. Med en scrunchie med hår får du en stor, rodet messy bun på under et minut – også selvom dit eget hår er tyndt eller kort. Her viser vi trin for trin, hvordan du gør, hvilken scrunchie du skal vælge, og hvordan du får den til at sidde hele dagen.
Hvilken scrunchie med hår skal du vælge?
Begge vores messy bun-favoritter sættes på som en almindelig hårelastik og er udviklet af frisører:
- Tangled Scrunchie – krøllet scrunchie med hår i vegansk syntetisk fiber, 35 gram, i 20 nuancer. Giver en fyldig og rund messy bun og er vores bedst sælgende model.
- Tangled Wildbun – til et mere afslappet og bevidst uglet look, når knolden gerne må være lidt vild.
Vil du hellere have en glattere knold, passer Tangled Straight Scrunchie bedre. Alle modeller finder du under scrunchie med hår.

Sådan laver du en messy bun med hår – trin for trin
- Lav en hestehale der, hvor du vil have knolden. Højt på hovedet for en markant messy bun, midt på til hverdag.
- Snurr håret sammen til en løs knold, og sæt den fast med en tynd hårelastik. Knolden behøver ikke være pæn – den skal bare sidde fast.
- Sæt scrunchien på rundt om knolden som en almindelig scrunchie. Føles den løs, så sno den en omgang mere.
- Træk håret fra hinanden med fingrene, så det ekstra hår blander sig med dit eget. Pluk lidt hår ud hist og her for en mere rodet form.
- Træk et par lokker ud ved ansigtet, hvis du vil have et blødere look.
Det hele tager under et minut, når du har prøvet det et par gange.

Tilpas efter din hårtype
- Tyndt hår: snurr knolden stramt, og sæt den fast med to hårnåle på kryds. Det ekstra hår giver den volumen, der mangler.
- Kort hår: kan dit hår samles i en lille hestehale, er det nok til en messy bun. Saml det, der ikke når op, med hårnåle.
- Tykt hår: lav en mindre knold af dit eget hår, så den samlede knold ikke bliver for stor.
- Krøllet hår: den krøllede Tangled Scrunchie glider bedst i ét. Krøl let med fingrene for at blande teksturerne.
Typiske problemer og løsninger
- Knolden glider: lav knolden nedenunder fastere, og sæt to hårnåle gennem scrunchien.
- Den ser for stor ud: placer knolden lidt lavere, eller sno scrunchien en ekstra gang, så den bliver tættere.
- Er du i tvivl mellem to nuancer: vælg den lyseste for en flot ombre-effekt. Har du striber, passer en mix-nuance godt. I tvivl? Send et billede via kontakt os.
- Forkert nuance alligevel? Du har 14 dages fortrydelsesret på ubrugte produkter – se fortryd dit køb.

Sådan holder din scrunchie længere
- Red den forsigtigt ud med fingrene eller en grov kam – aldrig med en almindelig børste.
- Vask den efter behov i lunkent vand med en mild shampoo, og lad den lufttørre.
- Opbevar den i en pose, og sov ikke med den på.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe sidder en messy bun med hår?
Hele dagen, hvis knolden nedenunder sidder fast. Et par hårnåle sørger for, at den sidder, selv når du træner.
Skader det mit hår?
Nej. Scrunchien sidder rundt om din egen knold som en hårelastik og belaster ikke hovedbunden.
Kan jeg lave en hestehale i stedet?
Ja, men så passer en clip in hestehale bedre. Læs guiden til hestehale extensions.
Vil du vide mere om alle typer scrunchies med hår? Læs vores store guide til scrunchie med hår.